Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1
Ulsted Skole -logo
Mobil menu

Vedtægter

Vedtægter for Ulsted Skoles Støtteforening


§1 
Stk. 1. Foreningens navn er Ulsted Skoles Støtteforening. Foreningens hjemsted er Ulsted i Aalborg Kommune. 


§2 
Stk. 1.
Foreningens formål er at arbejde aktivt for Ulsted Skole og Dus. Ved at styrke og fremme skolens kulturelle og sociale liv, at
finansiere elev aktiviteter, som falder uden for skolens økonomiske muligheder og rammer,
samt at hverve frivillige til at hjælpe ved arrangementer. 

§3 
Som medlemmer kan optages alle myndige personer, der ønsker at støtte foreningens formål. 


§4 
Kontingentet pr. husstand fastsættes på den årlige generalforsamling. 


§5 
Stk. 1. Generalforsamlingen er foreningens højeste myndighed. Ordinær generalforsamling afholdes inden udgangen af marts måned. 


Stk. 2. Ordinær generalforsamling indkaldes med mindst to ugers varsel ved annoncering på skolens Facebook-side og på Aula. Forslag til generalforsamlingens dagsorden skal være formanden i hænde senest en uge før generalforsamlingens afholdelse. 


Stk. 3. Ekstraordinær generalforsamling indkaldes, når mindst 25 medlemmer- eller 1/4 af foreningens medlemmer skriftligt har givet ønske herom med angivelse af punkter til dagsordenen. 


Stk. 4. Ekstraordinær generalforsamling indkaldes på samme måde som ved ordinær generalforsamling.  Indkaldelsen skal ske senest 3 uger efter begæringen.


§6
Stk. 1. Dagsordenen til foreningens ordinære generalforsamling skal indeholde mindst følgende punkter: 
Pkt. 1 Valg af dirigent. 
Pkt. 2 Aflægning og godkendelse af beretning. 
Pkt. 3 Fremlæggelse og godkendelse af det reviderede regnskab. 
Pkt. 4 Fastsættelse af kontingent. 
Pkt. 5 Behandling af indkomne forslag. 
Pkt. 6 Fremtidsplaner 
Pkt. 7 Valg af bestyrelsesmedlemmer. 
Pkt. 8 Valg af 2 suppleanter til bestyrelsen. 
Pkt. 9 Valg af 2 revisorer.  
Pkt. 10 Valg af 1 revisorsuppleant. 
Pkt. 11 Eventuelt.


§7
Stk. 1. Bestyrelsen består af 6 medlemmer, der udpeges af forældrene på klassetrinene 0.-5. klasse med ét medlem fra hvert klassetrin. Der er valg til bestyrelsen i klasserne 0, 2 og 4 klasse og et medlem vælges for en toårig periode. Bestyrelsen tiltrædes af et skolebestyrelsesmedlem uden stemmeret. Udtræder et bestyrelsesmedlem i utide, skal den pågældende klasse selv finde en afløser til bestyrelsen og denne person sidder perioden ud.


Undtagelse til §7 stk. 1 
I 2023 vælges der efter følgende princip:
klasses repræsentant vælges for 2 år.
klasses repræsentant vælges for 1 år.
klasses repræsentant vælges for 2 år.
klasses repræsentant vælges for 1 år
klasses repræsentant vælges for 2 år
klasses repræsentant vælges for 1 år

Stk. 2. Bestyrelsen konstituerer sig selv. På først kommende bestyrelsesmøde efter generalforsamlingen.   


Stk. 3. På den årlige generalforsamling vælges ligeledes 2 revisorer og 1 revisorsuppleant. 


Stk. 4. Der føres et beslutningsreferat der til en hver tid er dokumentation for, hvad der er vedtaget i bestyrelsen. Referatet udsendes til bestyrelsens medlemmer. 


Stk. 5. Alle medlemmer i foreningen har stemmeret. 


Stk. 6. Der indkaldes til bestyrelsesmøde så ofte formanden finder det fornødent, eller når 2 bestyrelsesmedlemmer forlanger det. 
Der indkaldes med mindst en uges varsel med angivelse af dagsorden. 

§8 
Stk. 1. Regnskabsåret er fra 1. januar til 31. december. 


§9 
Stk. 1. Bestyrelsen disponerer over foreningens indtægter til de i § 2 nævnte formål. 

 
Stk. 2. Foreningens midler skal hensættes til forretning i Sparekassen Danmark, Ulsted afd.

§10 
Stk. 1. Beslutninger på generalforsamlingen træffes ved almindeligt stemmeflertal blandt de fremmødte.  


Stk. 2. Hvert medlem har en stemme. 


Stk. 3. Ved valg skal der være skriftlig afstemning. Hvis det ønskes fra ét medlem


Stk. 4. Generalforsamlingen er beslutningsdygtig uanset de fremmødtes antal. 


§11 
Stk. 1. Til ændring af nærværende vedtægter eller til foreningens opløsning kræves vedtagelse på 2 hinanden følgende generalforsamlinger med 2/3 flertal af de afgivne stemmer.  


Stk. 2. Ved foreningens eventuelle opløsning overgår dennes midler til Ulsted Skole, som anvender disse i overensstemmelse med foreningens formål (jfr. § 2, stk. 1).