Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1
Ulsted Skole -logo
Mobil menu

Forældreguide til AULA

Forældreguide til Aula


Aula skal gøre det mere enkelt for dig som forælder at kommunikere med skolen og finde de informationer, du har brug for. Når man tager et nyt system i brug, kan man godt blive i tvivl om de enkelte funktioner. Denne lille guide hjælper dig godt i gang.


Beskeder


●    Send en besked, når du vil kommunikere med én eller få personer fra skolen og ønsker et svar
●    Husk at anvende Marker som følsom, hvis beskeden indeholder følsomme personoplysninger (fx. diagnoser, info om behandling, religiøse forhold eller oplysninger om svære sociale forhold). Når beskeden er markeret som følsom, er den beskyttet af et ekstra sikkerhedsniveau (NemID).
●    Vælg Svar afsender direkte, hvis dit svar ikke skal kunne ses af de øvrige modtagere.

Kontaktbog


●    Du skriver til Kontaktbogen for dit barns klasse eller årgang, når du vil informere skolen om dit barns fravær, sygdom, trivsel etc.
●    Du skriver til kontaktbogen ved at oprette en Besked. I feltet Til skriver du eksempelvis 'Kontaktbog
4. årgang'
●    Når du skriver til kontaktbogen for dit barns klasse eller årgang, er det kun dit barns primære lærere og pædagoger, der kan se og svare på beskeden
●    Husk at anvende Marker som følsom, hvis beskeden indeholder følsomme personoplysninger (fx. diagnoser, info om behandling, religiøse forhold eller oplysninger om svære sociale forhold). Når beskeden er markeret som følsom, er den beskyttet af et ekstra sikkerhedsniveau (NemID).

Overblik


●    Du opretter et opslag i Overblik, når du vil informere mange modtagere og ikke har brug for et svar
●    Opret et opslag til klassens øvrige forældre, når du vil informere om noget, alle skal vide. Det kunne eksempelvis være besked om beslutninger truffet i forældrerådet eller info om fødselsdage mv.

Kalender


●    Du orienterer dig i Kalenderen, når du vil finde tidspunkter for begivenheder på skolen.
●    Du kan vælge at få vist kalenderen for flere børn i samme visning eller sortere, så du kun ser et barn ad gangen
●    Du kan tilmelde dig møder og andre begivenheder i kalenderen.
 
●    I kalenderens begivenheder kan du fx finde dagsordner, tilmeldinger mv. for møder, du er inviteret til.
●    I kalenderen har du mulighed for at booke tid til eksempelvis skole-hjem-samtaler
●    Du kan selv oprette begivenheder i kalenderen og invitere en gruppe, du selv er medlem af, og/eller enkelte forældre og medarbejdere til begivenheden.

Galleri


●    Ulsted skole bruger ikke Galleriet, men du kan finde situationsbilleder på Facebook.

MinUddannelse


●    Vælg linket MinUddannelse, når du skal orienterer dig om dit barns skolegang fx lektier, undervisningens indhold, fravær, kalender mm.
●    I MinUddannelse kan du finde:

Ugenote

●    Ugenoten omfatter kortfattede informationer om ugens aktiviteter
●    Ugenoten anvendes, når klassens lærere og pædagoger ønsker at informere jer om skoleugens aktiviteter.
●    Ugenoter kan indeholde informationer fra flere fag.

Opgaver

●    I Opgavelisten kan du orientere dig om dit barns opgaver eller lektier
●    Vær opmærksom på, at nogle opgaver er planlagt til at skulles laves i skoletiden, mens andre er lektier. Spørg evt. dit barns lærer, hvordan de anvender Opgavelisten, her starter opgaven med “Lektier”.

Fravær

●    Du kan følge med i dit barns fravær via MinUddannelse.

Hvis du har flere spørgsmål til brugen af Aula, kan du kontakte skolens aula-team, som er Søren, Hanne og Chalotte.


God fornøjelse

Guide-til-foraeldre-og-elever