Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1
Ulsted Skole -logo
Mobil menu

Elevrådet

Elevdemokrati Ulsted Skole

Elevråd

Ulsted Skole er medlem af Danske Skoleelever (DSE). Elevrådet på Ulsted Skole har seks medlemmer, 2 elever fra henholdsvis 4., 5. og 6. klasse. Eleverne vælges ved en demokratisk proces i egen klasse med udgangspunkt i materialer fra Danske Skoleelevers om roller, opgaver og demokratiske valg.

Eleverne vælges for et skoleår, og elevrådet konstitueres med en formand og en næstformand. Disse to inviteres til at deltage i Skolebestyrelsesmøderne.

Undervisningsmiljørepræsentanter

Elever skal være engagerede og bidrage aktivt til, at andre elever trives, lærer og udvikler sig. Elever har derfor ret til at vælge undervisningsmiljørepræsentanter (UMR). UMR skal være med til at sikre, at elevernes perspektiv tages med, når skolen arbejder med undervisningsmiljøet. På Ulsted Skole uddannes alle medlemmer af elevrådet til undervisningsmiljørepræsentanter, og er med i arbejdet for at sikre elevernes perspektiv, når skolen arbejder med undervisningsmiljøet.

Grønt Råd

Ulsted Skole er "Grøn skole", og eleverne inddrages i miljøarbejdet på skolen gennem Det Grønne Råd. På Ulsted Skole fungerer elevrådet som grønt råd, og skolens miljøarbejde er fast punkt på elevrådsmøderne, så eleverne involveres, opnår indflydelse og føler ejerskab over projekterne på skolen. 

Elevråds-kontaktperson

På Ulsted Skole har én voksen rollen, som elevråds-kontaktperson. Den voksne er med til at sikre elevernes indflydelse på deres hverdag og er en hjælpende og guidende hånd i og omkring elevrådets opgaver. Kontaktpersonen støtter elevrådet, så det kan varetage elevernes fælles interesser, og sikre, at alle skolens elever føler sig hørt i en demokratisk proces, og at eleverne har mulighed for at have indflydelse.
Elevråds-kontaktpersonen informere Skolebestyrelsen, ledelsen og resten af skolens personale om elevrådets arbejde.
Elevråds-kontaktpersonen er kontaktperson til DSE, Ungebyrådet og Fælleselevrådet i Aalborg Kommune. 

Elevråds-kontaktperson er Chalotte Søgaard.