MENU
Aula_close Layer 1
Ulsted Skole -logo

Principper

Principper for brug af elektroniske devices

Målsætning:

Målet er, at brugen af devices understøtter både det faglige og det sociale liv på skolen.

Principper:

  • Vi vægter, at skolens personale indtænker devices, så de kan bidrage til elevenes læring både fagligt og socialt.

  • Vi vægter, at brugen af devices ikke bliver forstyrrende for undervisningen.

  • Vi vægter, at brugen af devices ikke har negativ indflydelse på elevernes fællesskab.

  • Vi vægter, at skolens personale har mulighed for at skelne imellem regler for enkeltpersoner og grupper/klasser.

  • Vi vægter, at regler/praksis for brugen af devices tages op til revision med mellemrum.

  • Vi vægter, at skolens personale – sammen med forældrene – behandler netetik når lejligheden byder sig.

  • Vi vægter, at der søges balance imellem brug af digitale devices og den fysiske verden.

Vedtaget på skolebestyrelsemøde den 13. juni 2017

 

Principper for sundhed på Ulsted Skole

På Ulsted Skole tror vi på at:

  • Børns kostvaner har betydning for deres sundhed.

  • Fysisk aktivitet er vigtig i forhold til børns trivsel, fysiske sundhed, motivation og læring.

  • En god tidlig sundhedsadfærd vil have positiv indvirkning på livslang sundhed.

  • Slik, sodavand og tilsvarende usunde mad- og drikkevarer ikke er godt for koncentrationen.

Definition af sundhed:

Sundhed er livskvalitet og velvære; såvel fysisk og psykisk som socialt.

Målsætning:

Målet er, at alle på Ulsted Skole er i trivsel; herunder at alle har god fysisk og mental sundhed, et positivt selvbillede, føler sig anerkendt og som en del af fællesskabet.

Principper:

  • Vi vægter styrkelse af elevernes lyst til at tage ansvar for egne mad- og levevaner.

  • Vi vægter, at der skabes trygge rammer og tid til spisesituationer.

  • Vi vægter gode rammer for såvel indendørs som udendørs aktivitet.

  • Vi vægter, at bevægelse inddrages naturligt i skoledagen.

  • Vi vægter, at skolen støtter op om relations skabende og udviklende børnefælleskaber.

  • Vi vægter forældres mulighed for at søge vejledning i at skabe sunde vaner for deres børn.

Vedtaget på skolebestyrelsemøde den 16. december 2016

 

Principper for forebyggelse af mobning på Ulsted skole

På Ulsted skole tror vi på at mobning:

  • Skal bekæmpes med forebyggelse.Foregår når der er utryghed mellem mennesker.

  • Ikke handler om enkeltindivider, men om dynamikker i gruppen.

  • Ikke skyldes onde børn, men uhensigtsmæssige mønstre.

Definition af mobning:

Mobning er gentagne krænkende handlinger eller udelukkelse af en enkel person(er).  Mobning kan både fremstå verbalt (øgenavne), socialt (holdes udenfor), materielt (ting ødelægges), psykisk (trusler eller tvang) og fysisk (vold).

Mål: På Ulsted Skole skal alle trives. Vi vil ikke acceptere mobning, da mobning i alle dens former modarbejder skolens målsætning og værdigrundlag.

Principper:

  • Vi vægter at der er plads til forskellighed og at alle taler respektfuldt til og om andre.

  • Vi vægter at problemer med mobning løses i fælleskab og at alle tager del og ansvar i denne indsats.

  • Vi vægter at der arbejdes systematisk med forebyggelse af mobning. Det er ikke først, når tingene går skævt, at der skal gøres en indsats.

  • Vi vægter at alle henvendelser om mobning tages alvorligt, undersøges seriøst og følges med handlinger, der er tilpasset situationen.

Vedtaget på skolebestyrelsesmøde den 15. juni 2016

Principper for lektier

Mål : Det er målet, at lektier medfører læring og understøtter elevernes arbejdsglæde og lyst til at gå i skole.

Lektier skal træne eleven i at planlægge og organisere sin tid, samt at udvikle gode arbejdsvaner, selvdisciplin og arbejdsmoral. Målet med lektier er derfor studieforberedende og "livsforberedende".

Principper

  • Vi vægter at lektier er en integreret og understøttende del af undervisningen.

  • Vi vægter at lektier gives, når personalet vurderer, at der er mulighed for læring.

  • Vi vægter at lektier er sat ind i en sammenhæng, så eleverne kan se en mening med dem.

  • Vi vægter at personalet aktiverer og involverer eleverne i lektierne.

  • Vi vægter at lektier gives differentieret med hensyntagen til elevernes forskellige forudsætninger.

  • Vi vægter at lektier gives således at forældrene kan støtte deres barn på den bedst mulige måde.

  • Vi vægter at skolearbejdet i hjemmene bliver en positiv oplevelse for børn og forældre.

  • Vi vægter at forældrene vejledes i, hvordan de kan støtte deres barns skolegang og lektiearbejde.

Vedtaget på skolebestyrelesmøde den 2. december 2014

Principper for holddannelse

 Holddannelse kan medvirke til at skabe et læringsmiljø, hvor alle elever får tilpas faglige, sociale, kulturelle og personlige udfordringer.

  • Vi vægter at elevernes faglige niveau, køn og sociale udvikling tilgodeses.

  • Vi vægter at give nye muligheder for at skabe sociale fælleskaber.

  • Vi vægter at øge elevernes faglige udbytte af undervisningen 

  • Vi vægter at udvikle en eksperiementerende og kreativ tilgang til undervisningen.

  • Vi vægter at holddannelse kan give ny inspiration

  • Vi vægter at understøtte interessefællesskaber, der giver engagement og fordybelse.

  • Vi vægter at holddannelse kan ske på på tværs af årgange

  • Vi vægter, at eleverne inddrages i videst mulig omfang.

Vedtaget den 21.03.2013 

Principper vedr. overskolingsprocessen

Mål: At overskolingsprocessen mellem Ulsted og Gandrup Skole bliver hensigtsmæssig for den enkelte elev og er en naturlig del af hele skoleforløbet.

 Principper:

  • Vi vægter muligheden for socialt og fagligt samvær mellem årgangenes elever i hele skoleforløbet, med udgangspunkt i både modtagende og afgivende skole.

  • Vi vægter en god overlevering af den enkelte elev, både socialt, personligt  og fagligt.

  • Vi vægter en god overlevering af klassen som helhed, både socialt, og fagligt.

  • Vi vægter, gennem en god forældreinddragelse, at fremme trygheden og et godt forældreengagement.

  • Med udgangspunkt i ovenstående vægter vi en grundig klassedannelse, evt. via et indkøringsforløb.

  • Vi tillægger det stor betydning, at der afsættes tilstrækkelige ressourcer til overskolingsprocessen (før, under og efter skoleskiftet).

Vedtaget den 28/11 2007

Revideret den 21/01 2008

Revideret den 26/01 2011

 

Principper vedr. skole-hjem samarbejdet

 Mål: At samarbejdet imellem elever, forældre og skolens ansatte er med til at sikre det enkelte barn en udbytterig skolegang.

Principper:

  • Vi vægter et samarbejde, der er trygt og præget af imødekommenhed.

  • Vi vægter et ligeværdigt samarbejde, der er præget af tillid.

  • Vi vægter et åbent samarbejde med respekt for hinandens forskelligheder.

  • Vi vægter at samarbejdet er konstruktivt og gensidigt forpligtende.

  • Vi vægter at der arbejdes med en gensidig afklaring af forventninger.

  • Vi vægter at samarbejdet bygger på gensidig løbende kontakt.

  • Vi vægter et passende informationsniveau, der går begge veje.

  • Med udgangspunkt i ovenstående vægter vi, at samarbejdet er med til at skabe fællesskab i klassen/gruppen.

  • Vi vægter også, at det gode skole-hjem samarbejde er med til at skabe fællesskab på hele skolen.

 Vedtaget den 28/4 2011

 Principper for Skolebestyrelsens synlighed og tilgængelighed

Mål: At skolebestyrelsen skal være synlig og let tilgængelig for alle.

 Principper:

  • Vi bestræber os på, at skolebestyrelsen har en god synlighed ifht. skolens ansatte, forældre og andre interessenter.

  • Vi vægter, at skolebestyrelsen er synlig på forældremøderne og præsenterer en ensartet information til forældrene i alle klasser og DUS.

  • Vi vægter at information fra skolebestyrelsen præsenteres på en vedkommende måde.

  • Vi vægter, at forældrene, skolens ansatte og elever har mulighed for at komme i dialog med skolebestyrelsen.

  • Vi vægter, at skolebestyrelsesmedlemmerne er med til at udbrede "Den gode historie om skolen"

 Principbeslutninger:

  • Skolebestyrelsens mødereferat lægge på Forældreintra og Skoleporten (Kort appetitvækker og hele referatet)

  • Mindst et Skolebestyrelsesmedlem (denne person er også klassens kontaktperson) deltager på alle klassers forældremøder (Der bruges en fælles manual)

  • SB deltager i fællesarrangement med skolens ansatte.

  • SB forsøger at lave en vedkommende årsberetning.

  • Mindst et SB - medlem deltager i skolens indskrivningsdag for kommede børnehaveklasseelever.

Vedtaget den 4/5 2010

Principper vedr. skolestart

Mål: At overgangen fra Ulvereden til Ulsted Skole bliver hensigtsmæssig for det enkelte barn.

Principper:

  • Vi vægter en god overlevering af det enkelte barns sociale, personlige og faglige forudsætninger.

  • Vi vægter en god overlevering af gruppen som helhed.

  • Vi vægter en god information og forældreinddragelse, hvor der sker en forventningsafklaring og trygheden fremmes.

  • Vi vægter, at både børn og forældre oplever en kontinuitet i overgangen fra Ulvereden til Ulsted Skole.

  • Vi vægter gode muligheder for socialt samvær imellem børnene i Ulvereden og indskoling/DUS.

  • Vi vægter gode betingelser for samarbejdet omkring skolestarten for at fremme samhørigheden imellem personalet i Ulvereden og indskolingen.

Vedtaget den 29/1 2009

Principper for brugen af sponsorater.

Mål: Målet med princippet er at udstikke rammer for brugen af sponsorater på et velovervejet etisk og æstetisk grundlag.

 Principper:

  • Vi er positive overfor sponsorater som middel til at opnå mål, der ellers ikke ville være mulighed for at opnå.

  • Samarbejde med sponsorer skal til enhver tid foregå på et ordentligt etisk grundlag og i overensstemmelse med skolens og kommunens værdier.

  • Eventuel reklame i forbindelse med sponsorater skal være åben, ærlig og indgå på en naturlig måde i skolens æstetiske helhed.

 Principbeslutninger:

  • Gaver og sponsorater må aldrig skabe et afhængighedsforhold mellem sponsor og skole/DUS,

  • Skoleledelsen skal godkende og orientere skolebestyrelsen om væsentlige modtagne gaver og sponsorater.

Vedtaget d. 15. juni 2009

  Principper for undervisningens ordning

 

Struktur

  • Skolen er med udgangspunkt i børnetallet en 1-sporet hovedskole.

  • Giver børnetallet anledning til dannelse af flere klasser på enkelte årgange, deles børnene ligeligt i forhold piger og drenge. Geografiske hensyn, forældreønsker og kammeratskabsforhold kan have indflydelse på delingen.

  • Ugentlige timetal

  • Elevernes ugentlige timetal bestemmes af kommunens tildeling.

  • Skoledagen planlægges for perioder i sammenhængende moduler afbrudt af længere pauser. Der lægges vægt på fleksibilitet og hensyntagen til de enkelte afdelinger.

  • Fagenes timetal

  • Fagenes timetal fordeles med udgangspunkt i den eksisterende lovgivning og de eksisterende faghæfter for områderne.

  • I de yngste årgange vægtes centrale kundskaber i dansk og matematik højt.

  • Sprog og de naturvidenskabelige områder skal tilgodeses på mellemtrinet.

  • På de ældste trin arbejdes der med en ligelig fordeling af humanistiske, naturvidenskabelige og praktisk-musiske fagområder.

  • Skolen har valgfagsordning med praktiske fag (P-fag) for de ældste klasser.

  • De praktisk/musiske fagområder tilgodeses i hele skoleforløbet.

 

Normalundervisning

  • Klasse- og fålærersystemet skal være med til at sikre helheden for den enkelte elev.

  • Undervisningen tilrettelægges så den veksler mellem fordybelse i det enkelte fags indhold og arbejde med tværgående emner og problemstillinger.

  • Eleverne skal opleve helhed i undervisningen, ved at der for alle årgange tilrettelægges emneperioder, hvor der arbejdes på tværs af flere fag.

  • En emneperiode bør mindst én gang om året inddrage flere klassetrin.

  • Det tilstræbes, at eleverne opnår størst mulig faglig, social, kulturel og personlig kompetence.

  • Undervisningen tilrettelægges således, at ethvert barn får mulighed for at udvikle sine kundskaber, færdigheder, arbejdsmetoder og udtryksformer.

  • Udenomsarealerne og lokalsamfundet bør benyttes til at give undervisningen et praktisk indhold.

  • Hjemmearbejde opfattes som en naturlig del af undervisningen.

 

Specialundervisning

  • Det tilstræbes, at eleverne så vidt muligt med hensyntagen til deres forskellige kompetencer undervises i deres hjemklasse.

  • Undervisningsdifferentiering og specialundervisning betragtes som understøttende foranstaltninger for ovenstående synspunkt.

  • Der lægges vægt på tidlig indsats og mindst muligt indgreb.

  • Specialundervisning planlægges bl.a. som forebyggende støtte på de yngste klassetrin og støtte efter behov på øvrige klassetrin.

  • Undervisning i hold fra enkelte/flere klasser

  • Motorisk træning.

Principper for arbejdets fordeling mellem det pædagogiske personale.

 Generelt

  • Arbejdets fordeling blandt det pædagogiske personale tager udgangspunkt i Folkeskolelovens bestemmelser om uddannelse og samarbejde samt de til enhver tid gældende arbejdstidsaftaler.

Samarbejde og medindflydelse

  • Det pædagogiske personale har medindflydelse på og medansvar for egen arbejdssituation.

  • Det tilstræbes, at det pædagogiske personale har mulighed for at udvikle et åbent og gensidigt inspirerende samarbejde om undervisningen, såvel indenfor som på tværs af team. 

  • Der skabes rammer, som fremmer det pædagogiske personales arbejde med eleverne.

Klasserne 

  • Lærerskift begrænses mest muligt.

  • I de ældste årgange kan hensynet til fagligheden kræve, at antallet af medarbejdere om en klasse øges.

  • Dog vil lærerskift for såvel klasse- som faglærere kunne finde sted i forbindelse med skolens modeller for teamsamarbejde og årgangsopdelinger i indskolingsgruppe, mellemste gruppe og ældste gruppe.

  • Det tilstræbes, at der både er mandlige og kvindelige lærere i en klasse. Det tilstræbes, at en lærer kun er klasselærer i én klasse.

  • Som udgangspunkt er det dansklæreren, der er klasselærer.

  • Dette er specielt vigtigt i de yngste årgange.

Kvalifikationer og ressourcer

  • Den samlede personalegruppes resurser udnyttes bedst muligt.

  • Det tilstræbes, at det pædagogiske personale får mulighed for stadig faglig og personlig dygtiggørelse og udvikling f.eks. gennem kurser, konferencer og andre uddannelsesforløb.

 

Principper for fællesarrangementer for eleverne i skoletiden.

  • Det er vigtigt, at eleverne får mulighed for at mødes på tværs af de normale klassedannelser.

  • Dette kan ske i forbindelse med undervisningsforløb på tværs af klasser eller i form af fællesarrangementer i skoletiden.

  • Fællesarrangementerne kan være naturlige dele i undervisningsforløb, have relationer til kulturelle sammenhænge eller være et led i forskellige samværsformer.

Som eksempler på fællesarrangementer kan nævnes:

  • Morgensang

  • Jule- og årsafslutninger

  • Skolernes Motionsdag

  • Skoleudflugt

  • Skoleteater forestillinger uden for- eller på skolen.

  • Skolefesten.

Forældre tilbydes/opfordres til at deltage i fællesarrangementer, hvor det er muligt.

 

 Principper for indtægtsgivende virksomhed.

  • Indtægter ved salg af undervisningsmaterialer eller materialer fremstillet i forbindelse med undervisning, ved arrangementer, ved salg for humanitære organisationer og ved salg af f.eks. brugte møbler eller rekvisitter tilfalder skolen, den respektive klasse eller de humanitære organisationer.

  • Administration af regnskaber påhviler skolens kontor eller de respektive klasse-/faglærere.

EKSEMPLER:

Skolebodenboden.

Indtægterne ved salg i frugtboden tilfalder p.t. 6. klasse på skolen.

Klasselæreren har i samarbejde med eleverne ansvar for administrationen.

Der kan ikke opkræves penge af eller udbetales penge til enkelte elever.

Skolefesten.

Indtægterne tilfalder skolen og anvendes til forbedringer af skolens legeplads.

Skolelederen har ansvaret for administrationen. Pengene anvendes i samråd med skolens elever.

Dybbølmærker.

Indtægterne ved salg tilfalder klassen.

Klasselæreren er ansvarlig for administrationen.

 Principper for befordring af elever i private biler

  • Skolen og fritidsordningen kan i visse undervisningssituationer ( f.eks. temadage, emneuger, idrætsdage og koloni ) have et ønske om, at kunne transportere elever i private biler ( personale- eller forældreejet.).

  • Denne transport, som foranlediges af skolen eller fritidsordningen, må kun finde sted når gældende lov om antal passagerer overholdes og børnene er fastspændt i sikkerhedsseler.

  • Ovenstående regel kan fraviges i forbindelse med transport af syge eller tilskadekomne børn.